Camino De Santiago

Camino De Santiago

Gåsebjergene

Camino De SantiagoPosted by Erik Hjulmand Wed, April 25, 2012 22:51:55
Hej venner. Der er ikke mange pilgrimme, der når både over Gåsebjergene og til Burgos samme dag. Gåsebjergene skal pilgrimmene over for at nå til Santiago. Gåsebjergene er berygtede for deres vilde natur, deres højder og deres vilde dyr. I Middelalderen var pilgrimmene frygtelig bange for røvere og banditter, vilde hunde, bjørne og andet umenneskeligt. Så bange at de gik i flokke og inden da lagde deres værdier i klostret mod et tilgodebevis. Når de så kom til klosteret i Burgos afleverede de tilgodebrviset og fik deres værdier. Det gør man ikke idag. Man starter med at gå fra Villafranca de Montes Oca i 700 m og direkte op i 1.158 m. Dem der har prøvet en sådan stigning ved hvad det kræver, især når man har 12 kg på ryggen. Når man så et oppe går det ned til ca 950 m og igen op til ca 1.050 m og her går man så ca 10 km gennem troldeskov på et nærmest bredt brandnælte. Idag er det ikke vilde dyr og røvere, der er vindmøller og så kom det lokale politi i en 4 hjuldtrækket og standsede hver pilgrimme også jeg for at høre om du var Ok eller om du havde hørt om nogen der havde problemer. Fin service kl. 7 om morgenen. Efter ca 10 km i dette mærkelige område når du til et kloster med en samling huse. San Juan de Ortega. Hvilket kloster? Kæmpe stort med en middelalderkirke med udsøgte træskærerarbejder som altertavle. Se billederne når de er lagt ind. Derefter går vandringen fra ca 800 m til ca. 1080 m i et fuldstændigt nøgent område med vid udsigt fra toppen til Burgos 20 km væk. Idag var der stærk blæst og regn, bare for en undtagelse. De nævnte 20 km går det så ned til ca. 800 m som Burgos ligger i. De sidste 11 km går igennem et enormt industriområde. Burgos er på størrelse med Ålborg. Dagens tur blev på lidt over 40 km. Hilsen Erik