Camino De Santiago

Camino De Santiago

Katedralen i Leon

Camino De SantiagoPosted by Erik Hjulmand Thu, May 03, 2012 21:54:34
Hej venner. Katedralen i Leon er fra ca 1300 tallet. Den er ikke så stor vel som Roskilde Domkirke. Den er meget mørk. Men den er bygget med utrolig mange flotte og store blyinfattede ruder i nogle utrolig flotte farver, mønstre og bibelske motiver. Det giver et helt specielt lys i katedralen. Der er også som I Burgos, men i langt mindre omfang, altertavler, udhuggede scener fra biblen i vægge, gravmæler, og alterskrin med relikvier. Se billederne fra katedralen. Katedralen er mere enkel og vel mere ligfrem til en ydmyg pilgrimme end den i Burgos, der skulle imponere. Ved siden af katedralen er der et kloster med en fornem korgang omkring selveklostergården. I korgangen er malerier på væggene og opstillet figurer af apostelene. I selve klostergåtden har en eller anden nymodens designer fået overtalt den stedlige biskop eller overordnet chef, til at acceptere at der er opstillet en eller anden rædsel af en pavillion i neonfarver. Begge burde landsforvises og pavillionen brændes. Hilsen Erik